Kiropraktor
Natasja K. Simonsen
Jeg er uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet i 2021. Efter endt studie arbejdede jeg nogle år som praktiserende kiropraktor i en klinik i Esbjerg. Det vestjyske fangede mig dog aldrig helt, så da muligheden for en stilling på Nordfyn, hvor min familie og jeg også bor, bød sig til, kunne jeg ikke sige nej.
For mig handler kiropraktik ikke kun om behandling, men om at møde det enkelte menneske dér, hvor de er – både fysisk og mentalt. Jeg lægger stor vægt på at lytte, forstå og forklare tingene på en måde, som giver mening i hverdagen.
Min erfaring fra primærsektoren har givet mig et bredt kendskab til forskellige typer problemstillinger – fra akutte smerter til længerevarende forløb. Jeg kombinerer faglighed med nærvær og gør mit bedste for, at mine patienter føler sig trygge, set og guidet gennem hele deres behandlingsforløb.
Som person er jeg glad, smilende og udadvendt, og jeg tror på, at et godt samarbejde og åben dialog er nøglen til succes. Jeg elsker at være fysisk aktiv og har tidligere konkurreret som elitesvømmer, hvilket har givet mig en dyb forståelse for kroppen, bevægelse og træning – viden, som jeg gerne deler med mine patienter, så de kan få mest muligt ud af deres behandling og træning.
Jeg ser frem til at møde jer i klinikken.